Take-back
Vi tilbyder nu TAKE BACK
Ved at tilbyde TAKE BACK gør vi det nemt for dig som forbruger at komme af med dit brugte Design Rocket møbel, efter det har skabt glæde for dig og dine børn i forhåbentlig mange år. På den måde sikrer vi, at så stor en procentdel af møblet som muligt bliver genanvendt. Vi sørger for, at de dele som kan bruges bliver brugt til andre produkter, og dele som ikke kan bruges af os igen, bliver sendt steder hen, hvor det kan genanvendes.
Alle Design Rockets produkter bliver kun produceret på bestilling, så vi sikrer os en bæredygtig produktion og mindsker overforbrug og -produktion. Alle vores rester og overskydende træ bliver gemt og brugt til andre produkter, så der er så lidt spild som muligt. På den måde producerer vi cirkulært; minimerer spild og forøger materialets levetid.
Så når du beslutter at du og din familie er vokset fra jeres Design Rocket møbel, kan I aflevere det tilbage til os og på den måde er du med til, at afslutte cirklen og dit møbel bliver genanvendt til nye produkter.
Hvad får du ud af TAKE BACK?
Ud over at du er med til at sikre korrekt genanvendelse af materialer og give dem mange års ekstra levetid, så får du også ved indlevering af møblet til os, et værdibevis på 50% af dit næste køb på designrocket.dk.
For at gøre brug af TAKE BACK funktionen skal du bare sende os en mail på info@designrocket, med emnet „TAKE BACK“, og så guider vi dig nemt igennem forløbet.